Biotopakvarium: et stykke natur

Hvad er en biotop?

Et almindeligt akvarium samler fisk og planter fra hele verden: en tetra fra Sydamerika, en barbe fra Asien og en plante fra Afrika. Det kan blive flot, men et sådant sted findes ikke i naturen.

Et biotopakvarium gør det modsatte. Det tager udgangspunkt i ét bestemt sted, for eksempel en sortvandsbæk i Amazonas, en stenet strand i Malawisøen eller en skovbæk på Borneo, og prøver at vise, hvordan der ser ud under vandet. Fisk, planter, bundlag, indretning og vand skal alt sammen høre hjemme der.

Hvorfor det er umagen værd

• Fiskene passer sammen. Arter fra samme sted trives i samme vand og temperatur og har levet side om side i lang tid.
• Fiskene opfører sig mere naturligt. I omgivelser, der ligner deres hjem, med skjul dér, hvor de forventer at finde det, bliver mange arter mere trygge og viser mere af deres naturlige adfærd.
• Det bliver et projekt. Mange synes, det er lige så sjovt at læse om stedet, finde billeder og video fra floden og lede efter de rigtige arter som at sætte selve akvariet op.

Et biotopakvarium behøver ikke være strengt. Mange laver et »biotopinspireret« akvarium, hvor hovedtrækkene stemmer, men nogle planter eller detaljer er valgt, fordi de er lette at få fat i.

Eksempler på biotoper

• Sortvand i Amazonas: blødt, surt vand, der er farvet brunt af nedfaldne blade, sandbund, rødder og få planter. Tetraer, dværgcichlider og pansermaller. Dansk postevand er som regel for hårdt, så bland gradvist osmosevand i, og test undervejs.
• Malawisøen: hårdt, basisk vand, store stendynger og næsten ingen planter. Farverige cichlider, mbunaer, der lever i og omkring stenene. Dansk postevand er som regel hårdt nok eller tæt på.
• Skovbæk i Sydøstasien: ofte blødt vand, klart og med strøm eller brunt fra tørvemoser i skoven, med grus, sand, rødder og blade. Rasboraer, smerlinger og små barber.
• Mellemamerikanske floder: middelhårdt til hårdt vand, sten og rødder, ofte uden planter. Levendefødende fisk som sværddrager og platy eller større cichlider.

Hver verdensdel har sin egen guide: Sydamerika, Mellemamerika, Nordamerika, Afrika, Asien, Australien og Ny Guinea og Europa.

Sådan kommer du i gang

1. Vælg stedet. Start med en region eller en flod, der fanger dig, og som passer til vandet fra din hane. Se Vælg fisk, der passer til dit vand.
2. Find ud af, hvordan der ser ud. Se billeder og video fra stedet, gerne undervandsbilleder. Er der strøm eller stille vand? Sand, grus eller sten? Blade og rødder? Lys eller skygge?
3. Vælg arter, der lever der. Læs om hver art, og tjek, at de passer sammen i størrelse og temperament. Se Fisk, der passer sammen.
4. Byg indretningen. Bundlag, sten og rødder først. Se Bundlag og indretning.
5. Kør akvariet ind som normalt, før fiskene kommer. Se Indkøring: kvælstofkredsløbet forklaret.

Appen hjælper dig

I artsprofilerne i appen står der, hvor hver art lever, og kortet viser de lande, den findes i. Det gør det lettere at finde arter fra samme område og se, om de fisk, du gerne vil have, faktisk hører hjemme sammen. Harmoni-mærket viser, om de passer sammen i temperament, og vurderingen af akvariet, om de trives i det samme vand.

Ting, du skal være opmærksom på

• Nedfaldne blade og rødder farver vandet brunt og kan sænke pH. Det er ønsket i en sortvandsbiotop, men ikke i en fra Malawisøen.
• Hent ikke sten, sand eller blade i dansk natur uden at vide, hvad det er. Kalksten ændrer vandet, og blade og rødder kan have noget med, som du ikke vil have. Køb hellere tørrede blade og rødder, der er lavet til akvarier.
• Nogle biotoper har få eller ingen planter. Så må filteret og vandskiftene gøre mere af arbejdet med at holde vandet rent.
• Vildfangede fisk og avlsformer kan have forskellige behov. Farvevarianter fra opdræt er ofte mere tolerante end deres vilde slægtninge.