Akvarist
Log ind

Hvidpletsyge (Ich)

Den mest almindelige sygdom hos akvariefisk. Sådan genkender du den, hvorfor den kommer, og hvordan du slipper af med den.

4 min læsning
Foto: Thomas Kaczmarczyk / Wikimedia Commons · Public domain

Sådan ser det ud

Hvidpletsyge er den sygdom, akvarister oftest støder på. Fisken får små, hvide prikker på omkring en millimeter, som saltkorn eller sukker drysset ud over den. Mattilsynet, den norske fødevaremyndighed, beskriver, at de gerne sidder på halefinnen først og senere over hele fisken.

Andre tegn er, at fisken:

  • gnubber sig mod sten, planter eller bunden
  • holder finnerne klemt ind til kroppen
  • trækker vejret hurtigt eller holder sig ved overfladen, når parasitten sidder på gællerne
  • spiser dårligt og virker sløv

I starten kan der være ganske få prikker, og de er lettest at se på finnerne. Se grundigt efter på alle fiskene, ikke kun den ene, du lagde mærke til.

Hvad det er

Hvidpletsyge skyldes en encellet parasit, der hedder Ichthyophthirius multifiliis, ofte bare kaldet »Ich«. Den har en livscyklus i tre trin, og det er den, der gør den svær at slippe af med:

  1. På fisken graver parasitten sig ind under huden og vokser. Det er det, der er de hvide prikker. Her er den beskyttet, og medicin kan ikke nå den.
  2. På bunden slipper den fisken og danner en cyste, hvor den deler sig til hundredvis af nye parasitter.
  3. I vandet svømmer de nye parasitter rundt og leder efter en fisk. Kun her kan medicin dræbe dem, og de dør af sig selv, hvis de ikke finder en vært inden for kort tid.

Hele runden tager nogle få dage, når det er varmt, og flere dage til over en uge, når det er koldt. De prikker, du ser i dag, er derfor ikke dem, du behandler. Du behandler dem, der slipper i morgen.

Hvorfor den kommer

Parasitten følger oftest med nye fisk, og Mattilsynet nævner, at nyindkøbte fisk er særligt udsatte. Den kan også komme med planter eller vand fra et andet akvarium.

En sund fisk i godt vand kan ofte tåle lidt parasitter. Det, der får hvidpletsyge til at blomstre op, er stress: et temperaturfald, en flytning, dårligt vand eller en aggressiv nabo. Det er derfor, sygdommen så ofte dukker op nogle dage efter, at nye fisk er sat ud.

Sådan behandler du

Behandl hele akvariet, ikke kun fisken med prikker. Parasitterne svømmer frit, og alle fiskene har dem.

  1. Test vandet, og lav et vandskift. Mattilsynet skriver, at det ofte hjælper at skifte en del af vandet og tjekke, at temperaturen er rigtig. Støvsuger du bunden samtidig, fjerner du mange af cysterne.
  2. Brug medicin mod hvidpletsyge fra en dyrehandel, og følg brugsanvisningen nøje. Spørg i butikken, hvis du er i tvivl.
  3. Tag aktivt kul ud af filteret, hvis du har det, ellers fjerner det medicinen.
  4. Sørg for god iltning. Både varme og mange slags medicin giver mindre ilt i vandet.
  5. Fortsæt i nogle dage, efter at den sidste prik er væk. De parasitter, der stadig er på bunden, skal nå at klække og blive ramt. At stoppe for tidligt er en almindelig grund til, at sygdommen vender tilbage.

Varme

Mange hæver temperaturen et par grader, gradvist over et døgn, for at få parasitten til at gå hurtigere gennem sin livscyklus, så medicinen rammer den tidligere. Gør det kun, hvis alle arterne i akvariet kan tåle det. I artsprofilen i appen står der, hvilken temperatur hver art trives i.

Rejer, snegle og følsomme fisk

Mange midler mod hvidpletsyge indeholder kobber eller andre stoffer, der er giftige for rejer og snegle. Har du dem, så vælg et middel, der siger, at det er sikkert for hvirvelløse dyr, eller flyt dem ud, mens du behandler. Nogle fisk, især maller uden skæl, tåler også mindre medicin. Læs pakningen nøje, og spørg i butikken, før du bruger medicin på sådanne fisk.

Sådan undgår du den

  • Sæt nye fisk i karantæne i et lille kar for sig selv i nogle uger, før de kommer ind i akvariet. Der står mere i Karantæne for nye fisk.
  • Undgå bratte temperaturændringer, også ved vandskift. Nyt vand skal have samme temperatur som vandet i akvariet.
  • Hold vandet godt. Som Mattilsynet skriver, er det lettere at forebygge sygdom med god pleje og god vandkvalitet end at medicinere syge fisk.

Kilder