Finneråd og columnaris

Bakterier, der venter på en chance

Bakterierne bag finneråd og columnaris lever i næsten alle akvarier, også dem, hvor alt er fint. En sund fisk har slim og hud, der holder dem ude. Det er, når fisken bliver svækket, at de får fat.

Det, der oftest svækker fisken, er det samme: dårligt vand med ammoniak, nitrit eller meget nitrat, for mange fisk, for få vandskift, eller stress fra finnebidere, flytning og forkert temperatur. Mattilsynet, den norske fødevaremyndighed, skriver, at sammenklemte finner, skader på finner og krop og svampeangreb er tegn på, at fiskene ikke trives, eller at vandkvaliteten er dårlig.

Derfor er sygdommen også et varsel. Fisken med dårlige finner er ofte bare den første, der viser, at noget er galt med akvariet.

Finneråd

Finneråd begynder i kanten af finnerne og æder sig indad.

• Tidligt: kanten bliver ujævn, flosset eller mælkehvid, nogle gange med en rødlig stribe.
• Senere: finnerne bliver kortere, får huller og kan rådne helt ind til kroppen. Fisken holder dem ofte klemt ind til sig.

Pas på at skelne finneråd fra finnebid. Bidskader er ujævne »hak«, der dukker pludseligt op, gerne på fisk med lange finner, og kanten er ren. Ser du, at finnerne heler mellem angrebene, er det en nabo, der er problemet. Se Fisk, der passer sammen. Men bidskader kan også blive inficerede og gå over i finneråd.

Columnaris

Columnaris, opkaldt efter bakterien, ligner svamp og bliver tit forvekslet med det. Fisken får hvidgrå, lodne eller trådede belægninger, gerne:

• omkring munden, hvilket kan se ud som en hvid læbe
• på ryggen, hvor et blegt felt kan brede sig som en sadel
• på finner og gæller

Det, der adskiller columnaris fra almindelig finneråd, er farten. Den kan gå hurtigt, fra en lille plet til en døende fisk på få dage, især i varmt vand. Den smitter også lettere mellem fisk. Ægte svamp kommer oftere i sår eller på døde æg og ligner mere fine, hvide vattotter.

Sådan behandler du

Start altid med vandet, uanset hvad det er.

1. Test vandet. Ammoniak og nitrit skal være 0, og nitraten lav. Se Sådan tester du vandet.
2. Skift vand, gerne en tredjedel, og gør det igen de næste dage. Mattilsynet skriver, at det ofte hjælper at skifte en del af vandet og tjekke, at temperaturen er rigtig.
3. Fjern årsagen: fodr mindre, tynd ud, hvis akvariet er overfyldt, og flyt finnebidere.
4. Isoler fisken, hvis du kan, i et lille kar med vand fra akvariet. Så er den skærmet fra naboerne, og du kan behandle den uden at give medicin til alle.

Mild finneråd kan gå over af sig selv, når vandet bliver godt. Finnerne kan vokse ud igen i løbet af nogle uger, gerne med en klar eller hvid kant, hvor det nye væv er.

Columnaris og finneråd, der bare bliver værre, kræver mere. Dyrehandlen kan give råd om midler mod bakterier hos fisk. Følg brugsanvisningen, og tag aktivt kul ud af filteret under behandlingen. Antibiotika til fisk kræver recept fra en dyrlæge i Danmark, så det er en sag for dyrlægen. Mange sænker også temperaturen et par grader ved columnaris, da bakterien vokser hurtigere i varmt vand, men kun inden for det, arterne kan tåle.

Sådan undgår du det

• Skift en del af vandet hver uge, og hold ammoniak og nitrit på 0. Se Vandskift: hvor meget og hvor tit.
• Overfyld ikke akvariet. Se Hvor mange fisk har jeg plads til?
• Vælg fisk, der passer sammen, så fisk med lange finner slipper for at blive nappet i.
• Sæt nye fisk i karantæne. Columnaris kan følge med fisk fra butikken. Se Karantæne for nye fisk.

Er du i tvivl om, hvad fisken fejler, så start med Syg fisk: sådan ser du det, og hvad du gør først.