Rejer og snegle i akvariet

Små dyr med stor glæde

Rejer og snegle er en lille verden for sig i akvariet. Dværgrejer græsser på hver sten og hvert blad hele dagen, og snegle holder glasset og bladene fri for belægninger. Mange akvarister starter med nogle rejer som et ekstra indslag og ender med et rejeakvarium for sig.

De rydder lidt op, men de er ikke en løsning på for meget foder eller alger. Se dem som dyr med egne behov, ikke som et rengøringshold.

Dværgrejer

De mest almindelige dværgrejer i butikkerne kommer fra to grupper:

• Neocaridina, som røde kirsebærrejer og andre farvevarianter. De tåler meget, trives i almindeligt vand og formerer sig let. Det er dem, du bør starte med.
• Caridina, som krystalrejer og bierejer. Mange synes, de er smukkere, men de kræver blødt vand, i Danmark som regel postevand blandet med osmosevand, og er mere følsomme over for ændringer i det. De passer bedst, når du har fået lidt erfaring.

Rejer skifter skal jævnligt, og den gamle skal bliver liggende på bunden. Det er ikke en død reje. Lad skallen ligge, for rejerne spiser den ofte og får noget kalk tilbage. Hudskiftet er det sårbare øjeblik: bratte ændringer i vandet, for eksempel et stort vandskift med vand, der er meget anderledes, kan få det til at gå galt.

Rejer kan lide:

• et indkørt akvarium, der har kørt et stykke tid. Se Indkøring: kvælstofkredsløbet forklaret.
• planter og mos at græsse på og gemme sig i, især efter hudskifte
• små, jævnlige vandskift frem for store
• et filter med fin indsugningsrist eller svamp, så rejeungerne ikke bliver suget ind

Snegle

• Neritsnegle er gode algeædere og bliver sjældent mange i ferskvand, fordi larverne har brug for brakvand for at udvikle sig. De lægger alligevel små, hvide æg på sten og glas, som sidder godt fast.
• Æblesnegle (Pomacea) er store og farverige og lægger æggeklaser over vandoverfladen.
• Tårnsnegle, posthornsnegle og blæresnegle kommer ofte gratis med planter og kan blive mange. Se Snegle, der formerer sig.

Snegle bygger skallen af kalk. I meget blødt eller surt vand kan skallen blive tynd og skør. Det er sjældent et problem med dansk postevand, som for det meste er hårdt, men det kan være det i områder med blødere vand eller i et akvarium med meget osmosevand.

Vandet de har brug for

Det vigtigste er stabilitet: rejer tåler dårligt bratte ændringer i temperatur og vandværdier. Ud over det har både rejer og snegle brug for noget kalk i vandet, målt som GH og KH. Dansk postevand er som regel hårdt nok til dem. Bor du et sted med blødt vand, eller bruger du meget osmosevand, kan du hæve hårdheden lidt med et mineraltilskud til rejer eller med lidt koralsand eller knuste muslingeskaller i filteret, så længe dine fisk tåler det. Dit vandværk oplyser som regel hårdheden på sin hjemmeside, ellers kan du teste vandet. Se Vælg fisk, der passer til dit vand.

I artsprofilen i appen står der, hvilket vand hver art trives i.

Kobber og andre farer

Kobber er giftigt for rejer og snegle, selv i små mængder. Det findes i meget medicin mod parasitter, som midler mod Hvidpletsyge (Ich) og velvet (fløjlssyge), og i noget plantegødning. Mængden i gødning er normalt så lille, at den er ufarlig, men det er medicinen, du skal passe på med. Læs altid pakningen, før du kommer noget i akvariet. Står der ikke, at det er sikkert for hvirvelløse dyr, så flyt dem ud først.

Vær også forsigtig med midler mod snegle og alger og med nyt udstyr og ny indretning. Skyl alt i vand først.

Hvem de kan bo sammen med

Mange fisk spiser rejeunger, og større fisk spiser også voksne rejer. Vil du have, at rejerne skal formere sig, så vælg små, fredelige fisk, og giv rejerne mange skjulesteder i planter og mos.

• Gode naboer: små karpefisk og tetraer, otocinclus og små pansermaller.
• Dårlige naboer: cichlider, store barber, guldfisk og alt med en mund, der er stor nok til en reje.

Se Fisk, der passer sammen, og brug Harmoni-mærket i appen, når du sætter akvariet sammen.